HVEM ER EURODECK?

Eurodeck A/S er kendt for deres store erfaring med at lægge undergulve, men laver nu et stigende antal løsninger med designgulve og i mikrocement, som giver en meget stærk og rengøringsvenlig overflade med et råt og stilrent look.

I mere end 35 år har Eurodeck leveret undergulve og gulvkonstruktioner til både bolig og industri, til nybyggeri og renovering med trinlydsdæmpning og med varme. Euroedeck er certificerede af Weber, som er en af byggebranchens største leverandører af mineralsk baserede byggematerialer. Medarbejderne hos Eurodeck bliver jævnligt efteruddannet i brugen af nye materialer og metoder, hvilket sammen med deres mange års erfaring gør dem til en særdeles kvalificeret samarbejdspartner. En stor og fast kundekreds vidner da også om, at god service og arbejde i høj kvalitet leveret til tiden er normen i virksomheden.

Designgulve af fintslebent beton i alle mulige farver i et råt New York-look har længe været en efterspurgt vare, da de både er slidstærke og rengøringsvenlige. Seneste trend er den rå stil overført til vægge og møbler ved hjælp af microcement.

Mikrocement er en overfladebehandling, som Eurodeck kan spartle på alle overflader, og som ser ud som poleret beton.

Det kræver kun et lag på 2 mm, og det kan hæfte på lodrette flader og alt fra fliserne i badeværelset til glatte søjler og spisebordet i træ. Mikrocementen fås i mat, satin og højglans i 24 naturfarver og bliver påført i fire lag. Der afsluttes med en PU-forsegling, så fladerne bliver stærke og rengøringsvenlige.

Mikrocement er fantastisk på toiletter og badeværelser, da man slipper for fugerne i fliserne, som efter få år bliver porøse af rengøring og derefter samler skidt og snavs. PU-forseglingen kan blot tørres af med varmt vand.

Både mikrocement og designgulve er meget benyttet i de store designbutikker i udlandet, da man kan opnå et meget flot og eksklusivt design.

Eurodeck følger dog også godt med herhjemme og har leveret løsninger med både designgulve og mikrocement til fitnesskæder, store tøjkæder og til en lang række erhvervslejemål.